Hvad er cupping ?
Det er en ældgammel teknik, der giver bedre blodcirkulation og får din krop til at frigive affaldsstoffer og stagneret energi.
Hvornår kan cupping bruges ?
Cupping kan som udgangspunkt bruges, i stedet for eller sammen med massage og er helt fantastisk til spændinger og smerter.
Hvordan foregår behandlingen?
Jeg smører kroppen ind i olie (ofte mave eller ryg, kan dog bruges på ben og arme) og masserer de steder hvor cupperne skal sidde, sætter cupperne på og til slut giver jeg let akupressur udvalgte steder, for at booste lymfesystemet, så kroppen har lettere ved, at komme af med de affaldsstoffer der bliver frigivet.
Er der noget jeg skal være opmærksom på?
Ved den her behandling skal du være opmærksom på, at der ofte vil fremkomme en slags sugemærker på kroppen, hvilket kan se meget voldsomt ud (så hvis du skal i byen i den lille top, så er det nok ikke lige den behandling du skal vælge), ofte vil mærkerne forsvinde i løbet af 7-14 dage, helt afhængig af hvor mange affaldsstoffer du har haft.
Ligesom enhver form for massage, hvor der bliver løsnet op i affaldsstofferne, kan man opleve svimmelhed, træthed og hovedpine, dog er det vigtigt at huske, at det er tegn på at kroppen arbejder – men det er vigtigt at tage den med ro resten af dagen og drikke meget vand.